Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opstart af nye børn, dagsrytmen og overgang til skole skal skabe tryghed for børnene

Opstarten for nye børn i børnehaven skal opleves som en tryg og god oplevelse

Velkomstbrev sendes hjem til familien cirka. 1 mdr. før jeres barn skal starte i Svanereden. I modtager informationer om hverdagen i børnehaven og en invitation til en opstartssamtale inden barnet starter. Vi medsender også et brev til barnets dagpleje, hvor dagplejen inviteres til at komme på besøg med barnet inden det starter.

Pædagog og pædagogisk leder, deltager ved opstartssamtalen. Der kan også deltage eksterne samarbejdspartnere hvis det er relevant. Børnene starter enten på Ællinge- eller Svællingestuen.

Struktur, genkendelig og forudsigelighed er vigtige faktorer, som prioriteres højt i opstarten, for at barnet hurtigt skal føle sig tryg i institutionen.

Svanestuen er for de kommende skolebørn.

Pædagogens rolle er, at skabe tilknytning til barnet og have den tætteste kontakt til forældrene.

 

Dagsrytmen i Svanereden er præget af en fast struktur med plads til det impulsive

  • Klokken 6.15-8.15
    Modtagelse af børn i køkkenet. Børnene kan få morgenmad med mælk frem til klokken 7.30.
  • Det er muligt at lege i køkkenet eller på den Stue, der er åben.
  • Klokken 7.45 
    Ællinge- og Svællingestuerne er begge åbne. Døren lukkes til enten på Ællinge-eller Svællingestuen for at skabe ro til fordybelse. 
  • Klokken 7.45
    Svane børnene går på Svanestuen hvor der leges til klokken 8.30
  • Klokken 8.30 
    Formiddagsmaden spises.
  • Klokken 9.00-11.15
    Voksenstyrede læringsmiljøer i huset enten udenfor eller indenfor.
  • klokken 11.15-12.00
    Børnene spiser mad fra madordningen Fru Hansens kælder.
  • Klokken 12.00-14.00
    Børnene leger på legepladsen. Der er altid voksne der sætter lege i gang på legepladsen.
  • Klokken14.00-14.30
    Børnene spiser eftermiddagsmad.
  • Klokken 14.30-17.00
    Børneinitierede lege og andre aktiviteter foregår enten indendørs eller udendørs indtil afhentning.

 

Overgang fra børnehave til skole kan være en stor udfordring for mange børn

Så vi skaber genkendelighed i samarbejde med Ferslev skole. I det sidste ½ år inden skolestart, har vi et tættere samarbejde med skolen. Børnehaven får besøg af børnehaveklassepersonalet og børnegruppe kommer på flere besøg på skolen, både på legepladsen men også i klasselokalet. 

Svanerne arbejder med aktiviteter, der forbereder dem på den kommende skolestart.

Forskellige overgangsmarkører, som er aftalt mellem skolerne i området og institutionerne i dagtilbud Svenstrup:

  • Piktogrammer, for forskellige aktiviteter, der skaber forudsigelighed for dagen.
  • Bogen ” Villads fra Valby ”.
  • Ens bogstaver, der er hængt op i ” Skolegruppens ” rum og i klasseværelset på skolen.
  • Barnets stamtræ laves i børnehaven og tages med i skolen.
  • Besøgsdage på barnets kommende skole er også en fast aktivitet i foråret, inden barnet starter i skolen.
  • Overleveringssamtaler mellem  børnehave og skole med forældres samtykke er vigtigt for at skabe den bedste mulige start for barnet i skolen. Skolens personale har hermed et kendskab til det enkelte barn ved skolestart.
  • Afslutningsfesten er en vigtigt for afslutningen af børnehavetiden. Her deltager Svanerne, deres forældre og de voksne, der har været tilknyttet.