Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældre og personale fælles ansvar for sunde børn

Rammerne og stemningen omkring måltidet har stor betydning

Det gode måltid er mere end den mad vi spiser. Vi er fokuseret på, at alle børn under måltidet bliver set og hørt.

Mange relationer og legeaftaler opstår over maden, som videreføres til legepladsen.

Rammerne og stemningen ved måltidet har stor betydning for dannelsen af gode spisevaner, en positiv stemning fremmer lysten til at spise og deltage i samtalen ved bordet.

Børnehaven Svanereden har madordning fra Fru Hansens Kælder. Madordningen er obligatorisk for alle børn indskrevet i børnehaven og beløbet opkræves via pladsanvisningen.

Vi tænker sunde vaner grundlægges i barndommen og eftersom de fleste børn opholder sig mange timer uden for hjemmet - er det vigtigt at daginstitutionerne tilbyder sund mad og t godt spisemiljø, der understøtter børnenes trivsel. de smagsoplevelser børnene får, når de spiser et fælles måltid, er afgørende for deres senere valg og vaner. til maden serveres der mælk og vand. I Svanereden har vi tilmeldt os Frokostordningen Fru Hansens Kælder. Hver dag bliver manden anrettet på bordene som buffet, børnene skal selv tage tallerken, bestik og mad. Vi stiller kander med vand på bordene og de hælder selv det vand op de skal have at drikke. Det fungerer rigtig godt, det skaber et udviklingsmiljø hvor børnene lærer at mærke efter hvor sultne de er, turtagning, spise med bestik også undgår vi madspild.

Vi gør brug af gumletid (5-10 min), hvor vi fokuserer på at spise og drikke, for bagefter at snakke med dem man sidder ved samme bord med. Vi bruger visuel/stemme guidning for at støtte og guide børnene i at skabe en opmærksomhed på stemmeføring.

Om formiddagen spiser vi hjemmebagte boller samtidig med at vi synger, læser historier og snakker om dagens kommende aktiviteter. om eftermiddagen spiser vi brød og eventuelle rester fra frokosten.

 

Natur og udeaktiviteter, som en vigtig del af det pædagogiske arbejde

Friluftsrådets affaldsindsamling deltager børn og voksne i hvert år. Vi samler affald ind i nærmiljøet og sorterer det.

Naturtrailer. Dagtilbud Svenstrup har en natur trailer med forskellige rekvisitter til naturaktiviteter, som kan bookes flere gange om året.

Idræts- og motionsdag er fælles for alle institutioner i dagtilbud Svenstrup. Vi deltager med de ældste børn i børnehave 1 dag i nærmiljøet, hvor der laves forskellige idrætsaktiviteter med andre børn og voksne i dagtilbuddet.